Meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred

1 SAMMENDRAG

ASEA tilstræber at respektere og beskytte privatlivets fred. Vi agerer i overensstemmelse med bestemmelserne i de forskellige love om privatlivets fred og databeskyttelse, der er gældende i de lande eller på de markeder, hvor vi er aktive.

I denne meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred forklares det, hvordan vi indsamler, anvender og deler personoplysninger vedrørende vores kunder og partnere, jobansøgere, fysiske gæster i virksomheden og websitebrugere (samlet ”du” og ”din/dine/dit”), og ligeledes forklares de rettigheder du har i forbindelse med vores brug af dine personoplysninger.

Denne meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred er også gældende for dig, hvis du offentliggør oplysninger på internettet (f.eks. offentligt tilgængelige websites eller blogs, Twitter, Instagram, Facebook etc.), hvorfra vi muligvis indsamler data, enten direkte eller via tredjemand.

Vær opmærksom på, at alle afsnit afhængigt af omstændighederne muligvis ikke er lige relevante eller gælder for dig. Når vi bruger ordet ”personoplysninger”, er det i betydningen oplysninger vedrørende dig, som gør det muligt for os at identificere dig, enten direkte eller sammen med andre oplysninger, vi er i besiddelse af. Sørg for at læse denne meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred omhyggeligt, inden du bruger vores website eller apps og/eller giver os dine personoplysninger.

2 HVEM ER VI, OG SÅDAN KONTAKTER DU OS

ASEA, LLC og tilknyttede selskaber og datterselskaber (”ASEA, LLC”, ”vi”, ”os” og ”vores”) er en international koncern, der sælger produkter til personlig pleje, kosmetik, kosttilskud og andre varer eller tjenester gennem (i) ASEAs websites (enten lokale eller globale) (hver især et ”website”), (ii) appen ASEA Connect med værktøjer (”appen”) og (iii) et netværk af kunder og partnere.

Afhængigt af hvem du er, behandles dine personoplysninger af forskellige selskaber i ASEA, LLC og/eller til forskellige formål.

Nedenfor finder du en liste over ASEA-selskaber, der fungerer som dataansvarlige med ansvar for behandling af dine personoplysninger.

Kontakt vores privatlivsbeskyttelsesteam eller vores databeskyttelsesansvarlige [dataprotection@aseaglobal.com], hvis du har spørgsmål eller betænkeligheder, ønsker at opdatere dine personoplysninger eller vil udøve dine rettigheder som beskrevet, eller du kan skrive til os på:

ASEA, LLC
Attn: Legal Department
1488 W. Pleasant View Dr.
Pleasant Grove, Utah 84062

Organisation i EU:
ASEA SERVICES EUROPE GmbH [GmbH – anpartsselskab i henhold til tysk lovgivning]
Lyonel-Feiniger-Straße 28
80807 München [Munich] Deutschland [Germany]
Kontakt:
E-mail: dataprotection@aseaglobal.com

Land/marked

Partner/kunde

Potentiel medarbejder

Medarbejder

Websitebruger

AUSTRALIEN

ASEA, LLC og ASEA Pty LTD med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA Pty LTD med fælles dataansvar

ASEA, LLC

ITALIEN

ASEA, LLC og ASEA ITALY Srl med fælles dataansvar

ASEA, LLC

INDONESIEN

ASEA, LLC og PT ASEA REDOX INDONESIA med fælles dataansvar

ASEA, LLC

HONGKONG

ASEA, LLC og ASEA REDOX INTERNATIONAL LTD med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA REDOX INTERNATIONAL LTD med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA REDOX INTERNATIONAL LTD med fælles dataansvar

ASEA, LLC

TYSKLAND

ASEA, LLC og ASEA SERVICES EUROPE GmbH med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA SERVICES EUROPE GmbH med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA SERVICES EUROPE GmbH med fælles dataansvar

ASEA, LLC

CANADA

ASEA, LLC og ASEA ENTERPRISES ULC med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA ENTERPRISES ULC med fælles dataansvar

ASEA, LLC

LUXEMBOURG

ASEA, LLC og ASEA LUXEMBOURG S.a.r.l. med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA LUXEMBOURG S.a.r.l. med fælles dataansvar

ASEA, LLC

MALAYSIA

ASEA, LLC og ASEA REDOX MALAYSIA SDN. BHD med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA REDOX MALAYSIA SDN. BHD med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA REDOX MALAYSIA SDN. BHD med fælles dataansvar

ASEA, LLC

MEXICO

ASEA, LLC og ASEA-REDOX de MEXICO, S. de R.L. de CV med fælles dataansvar

ASEA, LLC

MEXICO

ASEA, LLC og ADVANCING LIFE MEXICO, S. de R.L. de CV med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ADVANCING LIFE MEXICO, S. de R.L. de CV med fælles dataansvar

ASEA, LLC

NEDERLANDENE

ASEA, LLC og ASEA NETHERLOGS B.V. med fælles dataansvar

ASEA, LLC

NEW ZEALAND

ASEA, LLC og ASEA NEW ZEALOG ULC med fælles dataansvar

ASEA, LLC

PHILIPPINERNE

ASEA, LLC og ASEA INTERNATIONAL INC. med fælles dataansvar

ASEA, LLC

SINGAPORE

ASEA, LLC og ASEA REDOX INTERNATIONAL SINGAPORE PTE. LTD med fælles dataansvar

ASEA, LLC

SCHWEIZ

ASEA, LLC og ASEA Redox Schweiz GmbH med fælles dataansvar

ASEA, LLC

TAIWAN

ASEA, LLC og ASEA TAIWAN, LLC med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA TAIWAN, LLC med fælles dataansvar

ASEA, LLC. og ASEA TAIWAN, LLC med fælles dataansvar

ASEA, LLC

THAILAND

ASEA, LLC og ASEA REDOX (THAILOG) COMPANY LTD med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA REDOX (THAILOG) COMPANY LTD med fælles dataansvar

ASEA, LLC og ASEA REDOX (THAILOG) COMPANY LTD med fælles dataansvar

ASEA, LLC

USA

ASEA, LLC

ASEA, LLC

ASEA, LLC

ASEA, LLC

3 DATABEHANDLING VIA VORES WEBSITE

Hvis du blot bruger vores website til at få oplysninger, dvs. du ikke registrerer dig eller på anden vis giver os oplysninger, indsamler vi kun de oplysninger, som din server sender til vores browser. Hvis du vil se på vores website, indhenter vi følgende oplysninger, da de af tekniske årsager er nødvendige for, at du kan få adgang til vores website, og at websitet er stabilt og sikkert:

  • afsenders IP-adresse
  • ønsket ressource (URL, downloading af fil)
  • HTTP-metode
  • HTTP-brugeragentoverskrift

Disse oplysninger opbevares dog separat fra andre oplysninger, så vi ikke er i stand til at tilknytte disse oplysninger til en bestemt person. Efter en anonym vurdering til statistiske formål slettes disse oplysninger efter 7 dage.

Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde de behandlingsformål, der er angivet ovenfor i afsnit 5 ”Personoplysninger, vi indsamler fra dig”. Vi sletter dine personoplysninger, når vores (kontraktmæssige) forhold med dig ophører, medmindre fortsat opbevaring er tilladt eller foreskrevet i henhold til gældende lovgivning.

Hvis du anvender vores website til at finde oplysninger om vores udvalg af produkter og tjenester eller for at bruge dem, gælder artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra b) i Persondataforordningen (retsgrundlag) for midlertidig opbevaring og behandling af adgangsdata, hvorved behandling af oplysninger til opfyldelse af en aftale eller gennemførelse af førkontraktlige tiltag er tilladt.

Derudover udgør artikel 6, stk. 1, afsnit 1 litra f) i Persondataforordningen retsgrundlaget for midlertidig opbevaring af tekniske adgangsdata. I dette tilfælde er det vores legitime interesse at sikre dig adgang til et teknisk velfungerende og brugervenligt website og opretholde systemsikkerheden.

NÅR VI KONTAKTES VIA E-MAIL ELLER VORES KONTAKTFORMULAR:

I dette tilfælde gemmer vi de tilsendte oplysninger (din e-mailadresse og muligvis dit navn og telefonnummer) for at besvare dine spørgsmål. Vi opbevarer disse oplysninger for at overholde en retlig forpligtelse og bekræfte, at vi modtaget og behandlet dine spørgsmål.

Hvis du kontakter os inden for rammerne af et eksisterende kontraktsmæssigt forhold eller kontakter os på forhånd for at få oplysninger om vores udvalg af tjenester, bliver de data og oplysninger, du angiver, behandlet med henblik på besvarelse af din kontaktanmodning i henhold til artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra b) i Persondataforordningen (retsgrundlag). Ligeledes med henblik på beskyttelse af vores legitime interesser i henhold til artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra f) i Persondataforordningen i forhold til en korrekt besvarelse af kunde-/kontaktforespørgsler.

Bemærk, at dette website ikke er udviklet eller beregnet til at blive brugt af mindreårige, der er yngre end 16 år. Vi behandler ikke forsætligt oplysninger fra mindreårige, der er yngre end 16 år, og vi tillader ikke, at denne gruppe mindreårige gør brug af vores tilbud.

4 SÅDAN BEHANDLER VI DINE PERSONOPLYSNINGER SOM PARTNER/KUNDE/MEDARBEJDER

Hvis du lader dig registrere som partner, behandler vi følgende personoplysninger:

  • Kategorier:
  • Identifikatorer, mindre følsomme oplysninger (såsom køn, ægteskabelig status og nationalitet), forretningsmæssige oplysninger, aktiviteter online, geolokaliseringsoplysninger, sansemæssige oplysninger og oplysninger om ansættelsesforhold.
  • Som udgangspunkt indsamler vi oplysninger som fornavn, efternavn, fødselsdato, e-mailadresse, mobilnummer og fastnetnummer, faxnummer (valgfrit) og adresseoplysninger (gadenavn, gadenavn 2 (valgfrit), postnummer, by), dit personnummer, kreditkortoplysninger eller bankkontooplysninger. Leveringsadresse, hvis den afviger fra faktureringsadressen. Valgfrit: Ægtefælle eller virksomhedsoplysninger vedrørende din ASEA-virksomhed.
  • I Schweiz – ud over ovenstående: Køn, personnummer, civilstatus
  • I Frankrig – ud over ovenstående: Køn, personnummer, civilstatus, SIRET (virksomhedsnr.), fødselssted
  • I Italien – ud over ovenstående: Skatteregistreringsnummer

Disse oplysninger er nødvendige for at udarbejde og indgå en aftale som partner, især i forhold til behandling af provisionsudbetalinger, oprettelse og administration af din konto, behandling af dine produktordrer, levering og behandling af returvarer samt behandling af betalinger. Retsgrundlaget for behandling af disse oplysninger er artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra b) i Persondataforordningen.

  • Tilmelding til modtagelse af vores nyhedsbrev: Vi indsamler din e-mailadresse. Databehandlingen tager udgangspunkt i dit samtykke (artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra a) i Persondataforordningen). Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage uden at pådrage dig andre omkostninger end overførselsomkostningerne efter grundtaksten ved at bruge frameldingslinket i den enkelte henvendelse eller ved at kontakte os via communications@aseaglobal.com.
  • Bemærk, at du har ret til at modsætte dig visse former for brug af dine personoplysninger. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at klikke på frameldingslinket i bunden af ASEAs nyhedsmails eller ved at logge på ASEA® Det virtuelle kontor > MIN KONTO > Rediger Oplysninger og fjerne fluebenet i afkrydsningsfelterne for e-mailtilladelser. Se vores meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred for at få yderligere oplysninger. Hvis du vil udøve disse rettigheder, kan du kontakte os via dataprotection@aseaglobal.com.
  • ·Tilmelding til vores arrangementer: Vi indsamler dit telefonnummer, faktureringsadressen og betalingsoplysninger, hvis det er et betalingsarrangement. Behandlingen er nødvendig for at opfylde aftalen i forhold til deltagelse i vores arrangement. Retsgrundlaget er artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra b) i Persondataforordningen.
  • Andre former for interaktion: Du sender for eksempel en e-mail eller ringer til vores kundeservice. I så fald behandler vi de oplysninger, som du selv giver os. De data og oplysninger, som du giver os, behandles med det formål at besvare din anmodning i henhold til artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra b) i Persondataforordningen (retsgrundlag).

Hvis du lader dig registrere som kunde, behandler vi følgende personoplysninger:

  • Kategorier:
  • Identifikatorer, mindre følsomme oplysninger (såsom køn, ægteskabelig status og nationalitet), forretningsmæssige oplysninger, aktiviteter online, geolokaliseringsoplysninger, sansemæssige oplysninger og oplysninger om ansættelsesforhold.
  • Som udgangspunkt indsamler vi oplysninger som fornavn, efternavn, fødselsdato, e-mailadresse, mobilnummer og fastnetnummer, faxnummer (valgfrit) og adresseoplysninger (gadenavn, gadenavn 2 (valgfrit), postnummer, by), kreditkortoplysninger eller bankkontooplysninger.
  • Leveringsadresse, hvis den afviger fra faktureringsadressen.

Behandlingen er nødvendig for at opfylde aftalen vedrørende registrering via vores website eller køb af varer. Retsgrundlaget er artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra b) i Persondataforordningen.

·        Tilmelding til modtagelse af vores nyhedsbrev: Vi indsamler din e-mailadresse. Databehandlingen tager udgangspunkt i dit samtykke (artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra a) i Persondataforordningen). Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage uden at pådrage dig andre omkostninger end overførselsomkostningerne efter grundtaksten ved at bruge frameldingslinket i den enkelte henvendelse eller ved at kontakte os via communications@aseaglobal.com. Bemærk, at du har ret til at modsætte dig visse former for brug af dine personoplysninger. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at klikke på frameldingslinket i bunden af ASEAs nyhedsmails eller ved at logge på ASEA® Det virtuelle kontor > MIN KONTO > Rediger Oplysninger og fjerne fluebenet i afkrydsningsfelterne for e-mailtilladelser. Se vores meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred for at få yderligere oplysninger. Hvis du vil udøve disse rettigheder, kan du kontakte os via dataprotection@aseaglobal.com.

·        Tilmelding til vores arrangementer: Vi indsamler dit telefonnummer, faktureringsadressen og betalingsoplysninger, hvis det er et betalingsarrangement. Behandlingen er nødvendig for at opfylde aftalen i forhold til deltagelse i vores arrangement. Retsgrundlaget er artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra b) i Persondataforordningen.

·        Andre former for interaktion: Du sender for eksempel en e-mail eller ringer til vores kundeservice. I så fald behandler vi de oplysninger, som du selv giver os. De data og oplysninger, som du giver os, behandles med det formål at besvare din anmodning i henhold til artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra b) i Persondataforordningen (retsgrundlag).

Hvis du er medarbejder, behandler vi følgende personoplysninger:

  • Kategorier:
  • Identifikatorer, mindre følsomme oplysninger (såsom køn og nationalitet), sansemæssige oplysninger og oplysninger om ansættelsesforhold.
  • Som udgangspunkt indsamler vi oplysninger som fornavn, efternavn, fødselsdato, e-mailadresse, mobilnummer og fastnetnummer, adresseoplysninger (gadenavn, gadenavn 2 (valgfrit), postnummer, by), personnummer, bankkontooplysninger, civilstatus, ansættelseshistorik, uddannelseshistorik og baggrundstjek (udføres ikke for europæiske medarbejdere, medmindre det er lovpligtigt)

Disse oplysninger er nødvendige for at udarbejde og indgå en aftale som medarbejder. Retsgrundlaget for behandling af disse oplysninger er artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra b) i Persondataforordningen.

·        Andre former for interaktion: Du sender for eksempel en e-mail eller ringer til vores kundeservice. I så fald behandler vi de oplysninger, som du selv giver os. De data og oplysninger, som du giver os, behandles med det formål at besvare din anmodning i henhold til artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra b) i Persondataforordningen (retsgrundlag).

5 KATEGORIER AF TJENESTEUDBYDERE, SOM MODTAGER PERSONOPLYSNINGER FRA OS

Vi sælger ikke dine personoplysninger til tredjemand såsom datamæglere. Vi bruger dog en række forskellige tjenesteudbydere i forretningsmæssige formål for at kunne levere ydelser, der er afgørende for vores forhold til dig.

I visse tilfælde modtages dine personoplysninger af databehandlere, som er bundet af vores strenge instrukser for håndtering af dine personoplysninger. I visse tilfælde fungerer modtageren som selvstændig dataansvarlig og er selv ansvarlig for databeskyttelse og således også forpligtet til at overholde bestemmelserne i Persondataforordningen samt anden databeskyttelseslovgivning.

I forhold til vores potentielle og nuværende partnere samt vores webbrugere samarbejder vi med følgende kategorier af tjenesteudbydere:

  • Logistikvirksomheder til behandling af forsendelser
  • Webhosts
  • Udbydere af cloud-tjenester
  • Administratorer og udviklere af websites
  • Udviklere af e-handelprogrammer
  • Kommunikations- og administrationsprogrammer
  • Digitale marketingydelser
  • E-mailkommunikation
  • Programudviklere
  • ASEA-koncernens forskellige selskaber
  • Partnere længere oppe i organisationens hierarki, som hver især er personligt sponseret, dog kun i et sådant omfang, at partneren længere oppe i hierarkiet har ret til at få provision af dit produktsalg. Vi vil gøre rimelige tiltag for at sikre, at disse personer har implementeret rimelige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af dine personoplysninger.

I forhold til medarbejdere bruger vi følgende tjenesteudbydere:

  • Lønningsudbetalingstjenester
  • Værktøjer til udarbejdelse af udgiftsrapporter
  • Værktøjer til rejseplanlægning
  • Baggrundstjek (udføres ikke på medarbejdere i Europa, medmindre andet er lovpligtigt (for eksempel i Italien))
  • Udbydere af cloud-tjenester
  • Administratorer og udviklere af websites
  • Programudviklere
  • ASEA-koncernens forskellige selskaber

6 BRUG AF COOKIES OG RELEVANTE TEKNOLOGIER

Vi bruger de såkaldte cookies på vores website. Cookies beskadiger ikke din computer og indeholder ikke vira. Cookies har til formål at gøre vores tjenester mere brugervenlige, effektive og sikre og gøre visse funktioner tilgængelige.

Cookies lagres på din computer, når du bruger vores website. Cookies er små tekstfiler, der lagres på din computer og som tilknyttes til den anvendte browser, hvormed organisationen, der står bag anbringelsen af cookien, modtager bestemte oplysninger. Cookies kan ikke bruges til at køre programmer eller overføre vira til din computer.

ASEA bruger de såkaldte ”sessionscookies” for at kunne tildele interessentens anmodninger og krav. Med udgangspunkt i disse sessionscookies kan ASEA måle hyppigheden af sidevisninger og generel navigation.

Vores sessionscookies er kendetegnet ved, at de automatisk slettes fra harddisken efter 60 minutter. Cookiens navn og det sessions-ID, der genereres af det anvendte website, lagres i sessionscookien.

Sessionscookien påvirker ikke privatlivets fred. Den læser eller lagrer ikke nogen af dine oplysninger, kun de tekniske data, der alene genereres af systemet.

Du kan naturligvis altid blokere for brugen af cookies, såfremt din browser tillader dette. Bemærk, at visse af dette websites funktioner, for eksempel ordreafgivelse, muligvis ikke kan bruges eller kun kan bruges i begrænset omfang, hvis din browser er indstillet til ikke at acceptere sessionscookies (fra vores website).

Når du bruger vores website eller vores apps, indsamler, lagrer og bruger vi automatisk tekniske oplysninger om dit udstyr og interaktionen med vores websites og apps (”Generelle oplysninger”).

Disse generelle oplysninger sendes fra din computer eller personlige enhed til os ved hjælp af forskellige cookies og andre tekniske tiltag. Visse webbrowsere kan sende ”spor mig ikke”-signaler til websites, som browseren kommunikerer med. Vores websites reagerer på nuværende tidspunkt ikke på disse ”spor mig ikke”-signaler.

Visse af de cookies, vi bruger på vores website, leveres af tredjemand for at hjælpe os med at analysere virkningen af websitets indhold og vores brugeres interesser med henblik at måle websitets gennemslagskraft eller vise tilpasset reklameindhold og andet indhold på vores website eller andre websites.

På vores website bruger vi både førstepartscookies (kun synlige fra det domæne, du er inde på) og tredjepartscookies (synlige på tværs af domæner, anbringes jævnligt af tredjemand).

Den cookiebaserede databehandling udføres med udgangspunkt i dit afgivne samtykke i henhold til artikel 6, stk. 1, første punktum, litra f) i Persondataforordningen for at beskytte vores legitime interesser. Det er her især vores legitime interesse at levere et teknisk optimeret website, der er brugervenligt og skræddersyet til dine behov, samt at sikre sikkerheden for vores systemer.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, for eksempel ved at deaktivere de cookiebaserede værktøjer/plugins, der er beskrevet i detaljer i følgende oversigt. Ved at vælge de rette indstillinger kan du også gøre indsigelse mod behandling på baggrund af legitime interesser.

Herunder en detaljeret beskrivelse af de cookie-baserede værktøjer/plugins, der anvendes på dette website:

A.      GOOGLE ANALYTICS

Dette website bruger funktionerne i Google Analytics, der er en webbaseret tjeneste, som udbydes af Google Ireland Limited, Gordon House, Barrow Street, Dublin 4, Irland, på baggrund af dit samtykke (artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra a) i Persondataforordningen).

Du kan vælge at give os dit samtykke, når du går ind på vores website, ved at trykke på den relevante knap i ”cookiebanneret”. Der foretages ligeledes regelmæssige dataoverførsler til Google LLC (1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, USA) som led i behandlingen, der beskrives nedenfor. Google Ireland Limited og Google LLC betegnes herefter samlet som “Google”. Google Analytics bruger cookies (førstepartscookies), som gør det muligt at analysere din brug af websitet.

Det betyder dog ikke, at vi på den måde får direkte kendskab til din identitet. Google bruger de oplysninger, der genereres af cookies på vores vegne, med det formål at evaluere din brug af websitet, udarbejde rapporter om websitets aktivitet og levere andre tjenester vedrørende websitets aktivitet og internetbrug.

På den måde kan vi forbedre kvaliteten af vores website samt dets indhold. Vi bruger statistiske analyser til at se, hvordan websitet anvendes, og kan derfor løbende optimere vores tjenester.

IP-adressen overføres af din browser som en del af Google Analytics og sammenflettes ikke med andre Google-data. Vi vil opbevare de oplysninger, der er indhentet ved hjælp af værktøjet Google Analytics, i en periode på 14 måneder. Efter periodens udløb slettes oplysningerne.

IP-anonymisering

Vi har aktiveret IP-anonymiseringsfunktionen på vores website. Det betyder, at inden den overføres til USA, forkortes din IP-adresse af Google i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i andre lande, der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes aftale, hvorved adressen anonymiseres.

Kun i helt særlige tilfælde overføres IP-adressen i sin helhed til en Google-server i USA, hvorefter den forkortes. I henhold til Googles egne oplysninger sammenflettes IP-adressen, der overføres af din browser inden for rammerne af Google Analytics, ikke med andre Google-data vedrørende din person.

Du kan forhindre lagring af cookies ved at vælge de tilhørende indstillinger i din browser. Vi vil dog påpege, at hvis du gør dette, vil du muligvis ikke få glæde af dette websites fulde funktionalitet.

Du kan også forhindre, at cookies-genererede data vedrørende din brug af websitet (inkl. din IP-adresse) videregives til Google, og at disse data behandles af Google, ved at downloade og installere det browserplugin, der er tilgængeligt via følgende link: http://tools.google.com/dlpage/gaoptout?hl=de.

Du kan som alternativ aktivere/deaktivere indsamlingen af dine oplysninger via Google Analytics, hvilket især er relevant for mobile enheder. Efter deaktivering anbringes en cookie, der forhindrer indsamling af dine oplysninger, når dette website bruges fremover. Mere specifikt anvendes følgende vedvarende cookies af Google Analytics: __utmz, __utma, __utmb, __utmc, __utmt.

Flere oplysninger om, hvordan Google Analytics håndterer brugeroplysninger og principper vedrørende sikkerhed og privatlivets fred samt indstilling og indsigelsesmuligheder, kan findes i Googles privatlivspolitik, som er tilgængelig via dette link: https://support.google.com/analytics/answer/6004245?hl=de.

Tredjemandsoplysninger: Google Dublin, Google Ireland Ltd., Gordon House, Barrow Street, Dublin 4, Irland, fax: 353 (1) 436 1001.

Brugerbetingelser: http://www.google.com/analytics/terms/de.html, oversigt over databeskyttelse: http://www.google.com/intl/de/analytics/learn/privacy.html og databeskyttelsespolitikken: http://www.google.de/intl/de/policies/privacy.

På dette website anvendes Google Analytics ligeledes til analyse af brugerflows på tværs af alle enheder ved hjælp af et bruger-ID. Du kan deaktivere analyse af din brug på tværs af enheder på din kundekonto under “My Data” (Mine oplysninger), “Personal Data” (Personoplysninger).

B. SOCIALE MEDIER

På vores website anvendes plugins til videoplatformen YouTube til at integrere og vise videoer direkte på vores website. Udbyderen af videoplatformen er YouTube, LLC, 901 Cherry Ave, San Bruno, CA 94066, USA (“YouTube”). YouTube er et selskab tilknyttet Google Inc. (1600 Amphitheatre Parkway, Mountain View, CA 94043, USA; “Google”).

Integreringen af YouTube-videoer sker i den såkaldte “udvidede databeskyttelsestilstand”, som i følge udbyderen kun foranlediger lagring af brugeroplysninger, når videoen/videoerne afspilles. Dataoverførsel til YouTube-partnere er dog ikke nødvendigvis udelukket i den udvidede databeskyttelsestilstand. Derfor opretter YouTube en forbindelse til netværket Google DoubleClick – uanset om du ser en video eller ej.

Hvis du aktiverer integrerede videoer på vores website, oprettes der en forbindelse til YouTubes servere, og dataoverførsel startes. Vi har ikke indflydelse på omfanget og indholdet af de data, der overføres til YouTube og muligvis andre af YouTubes partnere, når pluginet aktiveres.

YouTubes server modtager bl.a. oplysninger om de sider, du har været inde på. I følge YouTube bruges disse oplysninger bl.a. til at indsamle videostatistikker, forbedre brugervenligheden og forebygge krænkende adfærd. YouTube bruger cookies til at indsamle oplysninger om brugeradfærd. Cookies forbliver på din terminalenhed, indtil du sletter dem. Du kan forhindre, at YouTube lagrer cookies ved at anvende de rette indstillinger i din browsersoftware (se ovenfor).

Når du logger ind på din YouTube-konto, giver du YouTube adgang til at tilknytte din surfingadfærd direkte til din personlige profil. Du kan forhindre dette ved at logge ud af din YouTube-konto, inden du trykker på afspilningsknappen.

YouTube bruges med henblik på at præsentere vores onlinetjenester på en måde, der vækker interesse. Dette udgør en legitim interesse i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra f) i Persondataforordningen.

Ønsker du flere oplysninger om håndtering af brugeroplysninger, kan du se YouTubes privatlivspolitik på: https://www.google.de/intl/de/policies/privacy.

C. ZOOM KOMBINERET MED FACEBOOK OG YOUTUBE

aa) Zoom

Vi bruger værktøjet ”Zoom” til at afholde webinarer online. ”Zoom” er en tjeneste tilhørende Zoom Video Communications, Inc., 55 Almaden Blvd, Suite 600, San Jose, CA 95113, USA.

Hvis du går ind på websitet ”Zoom”, er udbyderen af ”Zoom” ansvarlig for databehandlingen. Det er kun nødvendigt at gå ind på websitet med henblik på at downloade den software, der skal anvendes til ”Zoom”.

De forskellige datatyper behandles, når ”Zoom” anvendes. Omfanget af data er også afledt af de oplysninger, du angiver, inden eller mens du deltager i et webinar.

Følgende personoplysninger behandles:

Brugeroplysninger: Fornavn, efternavn (valgfrit) e-mailadresse, adgangskode (medmindre ”enkeltlogon” anvendes), profilbillede (valgfrit) og afdeling (valgfrit),

Mødets metadata: Emne, beskrivelse (valgfrit), deltagernes IP-adresser, oplysninger om enhed/hardware samt skriftlig kommunikation via Zoom-chat.

Et webinar giver mulighed for at bruge den skriftlige chat-, spørgsmåls- eller spørgeundersøgelsesfunktion. Hvis du bruger disse funktioner, behandles den indtastede tekst, så den kan vises under webinaret, og teksten kan blive gemt, hvis det er relevant. Du kan kun deltage skriftligt i vores Zoom-webinar via chatten. Du skal som minimum oplyse dit navn, hvis du vil deltage i et webinar.

Vi behandler også de spørgsmål, som webinarets deltagere stiller, så de kan blive optaget og efterfølgende behandlet med henblik offentliggørelse på YouTube.
Chatdata kan lagres i op til en måned i ”Zoom.”
Der anvendes ikke automatisk behandling som beskrevet i artikel 22 i Persondataforordningen.

Retsgrundlaget for databehandling er i dette tilfælde artikel 6, stk. 1, litra a) i Persondataforordningen – dit samtykke til deltagelse.

Personoplysninger, der behandles i forbindelse med deltagelse i webinarer, videregives ikke til tredjemand.

Yderligere modtagere: Udbyderen af ”Zoom” modtager nødvendigvis ovenstående data, hvis dette indgår i vores ordrebehandlingsaftale med ”Zoom.”

”Zoom” er en tjeneste, der leveres af en udbyder i USA. Det betyder, at personoplysninger også behandles i et tredjeland. Vi har indgået en ordrebehandlingsaftale med udbyderen af ”Zoom”, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 28 i Persondataforordningen.

Udbyderen har også underskrevet EU’s standardkontraktbestemmelser. (https://ec.europa.eu/info/law/law-topic/data-protection/publications/standard-contractual-clauses-controllers-and-processors)

bb) Livestreaming af Zoom-webinaret på Facebook

Vi vil gerne påpege, at Zoom-webinarer livestreames på vores fanside på Facebook. For at kunne levere denne informationsservice anvender vi den tekniske platform Meta Platforms Ireland Limited, 4 Grand Canal Square Grand Canal Harbour, Dublin 2, Irland (herefter: Facebook). Alle webinaroplysninger, herunder den skriftlige chat, som du kan deltage i, offentliggøres således på vores fanside på Facebook.

I følge EU-Domstolen har Facebook og aktøren bag fansiden på Facebook i henhold til artikel 26 i Persondataforordningen et fælles ansvar for de personoplysninger, der behandles via fansiden på Facebook. I lyset af dette arrangement har vi indgået en aftale med Facebook om fælles ansvar. Vi kan give dig følgende oplysninger vedrørende databehandling på vores fanside på Facebook:

De oplysninger, der indsamles i denne sammenhæng, behandles af Facebook og kan i visse tilfælde blive overført til lande uden for Den Europæiske Union.

Facebooks datapolitik indeholder en generel beskrivelse af de oplysninger, der modtages, og hvordan disse oplysninger anvendes. Her finder du også oplysninger om, hvordan Facebook kan kontaktes, og hvordan indstillingerne for reklameindhold ændres. Datapolitikken er tilgængelig via følgende link: http://de-de.facebook.com/about/privacy. Du finder Facebooks datapolitik i sin helhed her: https://de-de.facebook.com/full_data_use_policy. Facebooks databeskyttelseserklæring indeholder yderligere oplysninger om deres databehandling: https://www.facebook.com/about/privacy/. Brugerne kan indstille deres fravalgsstatus her: https://www.facebook.com/settings?tab=ads og her http://www.youronlinechoices.com

Vi kan ikke garantere, at personoplysninger vedrørende brugerne af og gæster på fansiden på Facebook ikke overføres eller udsættes for yderligere behandling i tredjelande, såsom USA, og vi kan heller ikke forhindre eventuelle afledte risici for brugerne.

cc) Offentliggørelse af optagne webinarer på YouTube

Vi vil gerne påpege, at vi offentliggør videoer af de livestreamede webinarer samt optagne webinarer på Facebook med udbyderen YouTube, Google Ireland Limited Gordon House, Barrow Street Dublin 4, Irland. Webinarerne samt alle chatbeskeder og oplysninger, du har tilføjet vedrørende og under webinarerne, offentliggøres således på YouTube.

Se YouTubes privatlivspolitik for at få yderligere oplysninger om formålet med og omfanget af YouTubes dataindsamling og databehandling. Der kan du også finde yderligere oplysninger om dine rettigheder og mulige indstillinger til beskyttelse af privatlivets fred: https://policies.google.com/privacy

Med henblik på at etablere et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau kan dit samtykke udgøre retsgrundlaget for overførsel til tredjelande i henhold til artikel 49, stk. 1, litra a) i Persondataforordningen.

Google tilbyder også en række muligheder for at fravælge Googles indsamling af persondata: https://policies.google.com/privacy#infochoices

Retsgrundlag: Artikel 6, stk. 1, litra a) i Persondataforordningen

7 PERSONOPLYSNINGER, VI INDSAMLER FRA TREDJEMAND

De fleste af de personoplysninger, vi indsamler om dig, er oplysninger, som vi har fået direkte fra dig. I visse tilfælde modtager vi også personoplysninger om dig fra:

Partnere, enkeltpersoner, som giver os dine personoplysninger (f.eks. dine slægtninge), myndigheder og andre virksomheder, der leverer ydelser til os (f.eks. social listening-virksomheder).

Nogle af disse tredjemandskilder kan udgøres af offentligt tilgængelige informationskilder. Vi kan modtage personoplysninger fra social netværk, hvor du anvender vores indhold, henviser til vores site eller tjeneste eller giver os tilladelse til at tilgå oplysninger fra de sociale netværk.

Derudover kan vi enten direkte eller via tredjemandstjenesteudbydere indsamle oplysninger, der er offentligt tilgængelige på internettet (f.eks. fra websites, blogs og sociale medier).

8 ANDRE DATABEHANDLINGSFORMÅL

Opfyldelse af retlige krav: Vi behandler også dine persondata med henblik på at kunne opfylde andre juridiske forpligtelser, som kan være gældende for os i forbindelse med vores forretningsaktiviteter. Disse omfatter i særdeleshed opbevaringsperioder i henholder til erhvervs-, forretnings- eller skattelovgivningen. I den forbindelse behandler vi dine personoplysninger i henhold til artikel 6, stk. 1, første punktum, litra c) i Persondataforordningen (retsgrundlag) med henblik på at opfylde en juridisk forpligtelse, som vi er underlagt.

Juridisk håndhævelse: Vi behandler også dine personoplysninger for at udøve vores rettigheder og håndhæve retskrav. Vi behandler ligeledes dine personoplysninger for at forsvare retskrav. Endelig behandler vi dine personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt, for at forebygge kriminelle handlinger eller sikre retsforfølgelse i forbindelse med strafferetssager. I den forbindelse behandler vi dine personoplysninger for at beskytte vores legitime interesser i henhold til artikel 6, stk. 1, afsnit 1, litra f) i Persondataforordningen (retsgrundlag), hvis vi gør et retskrav gældende eller forsvarer os i en retstvist, eller vi forebygger eller undersøger kriminelle handlinger (legitim interesse).

Samtykke: Hvis du har givet os dit samtykke til behandling af personoplysninger til bestemte formål (f.eks. fremsendelse af informationsmateriale og tilbud), er behandlingen lovlig, hvis du har givet samtykke. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage. Bemærk, at tilbagetrækningen kun gælder for fremtidig behandling, og at den hidtidige behandling ikke påvirkes.

9 SÅDAN BRUGER VI DINE PERSONOPLYSNINGER

Hvis du er partner eller kunde, anvender vi dine personoplysninger på følgende retsgrundlag og til følgende formål:

1.      Til opfyldelse af vores aftale med dig vedrørende eksempelvis:

  • Oprettelse og administration af din konto som partner eller kunde/foretrukken kunde
    Dette er for at opfylde vores aftale med dig samt overholde vores juridiske forpligtelser, herunder regnskabs- og skattemæssige krav.
  • Indgåelse af vores samarbejdsaftale med dig

Dette er for at opfylde vores aftale med dig samt overholde vores juridiske forpligtelser, herunder regnskabs- og skattemæssige krav

  • Behandling af din ordre
    Når du afgiver en ordre, bruger vi dine personoplysninger til at gennemføre ordren. Vi kontakter dig pr. e-mail med en bekræftelse af din ordre og betalingsstatus. Formålet er opfyldelse af vores kontraktmæssige forpligtelser over for dig.
  • Levering og behandling af returvarer
  • Behandling af betalinger
  • Håndhævelse af vores politikker og rettigheder

2. Med udgangspunkt i vores legitime forretningsmæssige interesser såsom:

  • Kommunikation med dig som led i vores forretningsmæssige forhold
  • Formidling af dine salgstal til partnere længere oppe i hierarkiet, da disse oplysninger er afgørende for deres provisionsudbetalinger
  • Statistiske analyse og marketinganalyse samt vedligeholdelse og udvikling
  • Beskyttelse af vores tjenesters integritet og sikkerhed
  • Forbedring af brugeroplevelsen på vores websites
  • Levering af oplysninger og reklamemateriale for produkter svarende til dem, du allerede har købt. Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod brug af din e-mailadresse uden at pådrage dig andre omkostninger end overførselsomkostningerne efter grundtaksten ved at bruge frameldingslinket i den enkelte henvendelse, eller du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at klikke på frameldingslinket i bunden af ASEAs nyhedsmails eller ved at logge på ASEA® Det virtuelle kontor > MIN KONTO > Rediger Oplysninger og fjerne fluebenet i afkrydsningsfelterne for e-mailtilladelser. Se vores meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred for at få yderligere oplysninger. Bemærk, at du har ret til at modsætte dig visse former for brug af dine personoplysninger. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at klikke på frameldingslinket i bunden af ASEAs nyhedsmails eller ved at logge på ASEA® Det virtuelle kontor > MIN KONTO > Rediger Oplysninger og fjerne fluebenet i afkrydsningsfelterne for e-mailtilladelser. Se vores meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred for at få yderligere oplysninger. Hvis du vil udøve disse rettigheder, kan du kontakte os via dataprotection@aseaglobal.com

3.      Til opfyldelse af juridiske forpligtelser såsom:

  • skatte- og regnskabsmæssige formål
  • besvarelse af anmodninger fra myndigheder eller andre offentlige instanser i overensstemmelse med lovgivningen.

Hvis du er potentiel eller nuværende medarbejder, anvender vi dine personoplysninger på følgende retsgrundlag og til følgende formål:

  1. Til indgåelse af en ansættelsesaftale med dig.
  2. Med udgangspunkt i vores legitime forretningsmæssige formål med henblik på sikkerheden i vores organisation.
  3. Til opfyldelse af vores juridiske forpligtelser.

Hvis du er internetbruger, anvender vi dine personoplysninger på følgende retsgrundlag og til følgende formål:

1.       Med udgangspunkt i vores legitime forretningsmæssige interesser såsom::

  • statistik og marketinganalyse samt vedligeholdelse og udvikling
  • beskyttelse af vores tjenesters integritet og sikkerhed.

10 OVERFØRSEL AF OPLYSNINGER INDEN FOR VIRKSOMHEDSKONCERNEN ASEA

Vi overfører personoplysninger til andre retsområder, når det er nødvendigt i forhold til de formål, der er beskrevet i denne meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred, herunder retsområder, der ikke yder samme grad af databeskyttelse som retssystemet, der er gældende i det område, hvor dine personoplysninger oprindeligt blev indsamlet. Som eksempel overfører vi muligvis dine oplysninger til USA, hvor vores moderselskab befinder sig.

Når vi overfører dine personoplysninger til andre lande eller retsområder, beskytter vi disse oplysninger som beskrevet i denne meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred og i henhold til gældende lovgivning.

Såfremt det foreskrives af gældende lovgivning, pålægger vi datamodtageren en bindende kontraktlig forpligtelse til sikring af dine databeskyttelsesrettigheder. Derudover informerer vi den kompetente tilsynsmyndighed om alle dataoverførsler og/eller dataoverførselsmekanismer, såfremt det foreskrives af den gældende lovgivning.

Hvad angår overførsler fra Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (“EØS”) til USA og andre retsområder uden for EØS, anvender vi standardkontraktbestemmelser, der er godkendt af Europa-Kommissionen, og andre relevante løsninger vedrørende overførsler på tværs af landegrænserne som påbudt eller tilladt i artikel 46 og 49 i Persondataforordningen.

Kontakt privatlivsbeskyttelsesteamet, hvis du har spørgsmål vedrørende vores beskyttelsesforanstaltninger til sikring af dine personoplysninger, når vi overfører dem (herunder hvordan du får en kopi af eller kan læse disse sikkerhedsforanstaltninger).

11 SÅDAN BESKYTTER VI DINE PERSONOPLYSNINGER

Vi beskytter dine personoplysninger og iværksætter rimelige sikkerhedsforanstaltninger, herunder fysiske (f.eks. sikre arkivskabe), tekniske og organisatoriske sikkerhedstiltag for at beskytte dine personoplysninger mod uvedkommende eller ulovlig behandling samt utilsigtet tab, ødelæggelse eller beskadigelse.

Vores datanetværk er beskyttet af firewalls og sikkerhedssystemer med adgangskoder, der er i overensstemmelse med branchestandarden. Vi bruger også Transport Layer Security (TLS) til beskyttelse af overførslen af dine personoplysninger. Kun godkendte personer med legitime forretningsmæssige formål får bevilget adgang til disse oplysninger.

Derudover er adgangen til dine personoplysninger begrænset til medarbejdere og tjenesteudbydere ud fra, hvad de har brug for at vide.

Selvom vi tilstræber altid at sikre vores systemer, lokaler, drift og oplysninger mod uvedkommende adgang, brug, ændring og videregivelse, kan vi som følge af internettets karakter som en åben, global kommunikationsplatform samt andre risikofaktorer ikke garantere, at oplysningerne, når de overføres eller opbevares i vores systemer, er fuldstændigt sikrede mod indtrængen.

Kontakt privatlivsbeskyttelsesteamet (dataprotection@aseaglobal.com), hvis du har spørgsmål vedrørende den måde, hvorpå vi beskytter dine personoplysninger.

12 SÅ LÆNGE OPBEVARER VI DINE PERSONOPLYSNINGER

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for at opfylde de behandlingsformål, der er angivet ovenfor. Det betyder for eksempel, at vi sletter dine personoplysninger, når vores (kontraktmæssige) forhold med dig ophører, medmindre fortsat opbevaring er tilladt eller foreskrevet i henhold til gældende lovgivning.

13 ÆNDRING AF DENNE MEDDELELSE OM BESKYTTELSE AF PRIVATLIVETS FRED

Vi foretager fra tid til anden muligvis ændringer af denne meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred. Vi vil offentliggøre en eventuel ny version af denne meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred på vores website. Alle ændringer af denne meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred er gældende, så snart ændringerne offentliggøres på dette website, medmindre andet er angivet. Denne meddelelse om beskyttelse af privatlivets fred blev sidst revideret i april 2022.

14 AUTOMATISK BEHANDLING/PROFILERING

Vi anvender ikke automatisk behandling, der har en juridisk indvirkning på dig eller påvirker dig.

15 DINE RETTIGHEDER VEDRØRENDE DINE PERSONOPLYSNINGER

Som registreret person har du følgende rettigheder i henhold til lovkravene:

Retten til oplysninger: I henhold til artikel 15 i Persondataforordningen har du til enhver tid ret til at anmode om en bekræftelse af, hvorvidt vi behandler personoplysninger om dig. Hvis det er tilfældet, har du i henhold til artikel 15 i Persondataforordningen ligeledes ret til at få oplysninger om disse personoplysninger samt visse andre oplysninger (herunder formålet med databehandlingen, kategorien af personoplysninger, kategorierne af modtagere, den påtænkte opbevaringsperiode, oplysningernes oprindelse, brugen af automatisk behandling og passende sikkerhedsforanstaltninger i tilfælde af overførsel til tredjelande) og en kopi af dine oplysninger.

Ret til berigtigelse: Du har i henhold til artikel 16 i Persondataforordningen ret til at kræve, at vi berigtiger de personoplysninger, vi opbevarer vedrørende dig, hvis de er unøjagtige eller urigtige.

Ret til sletning: I henhold til betingelserne i artikel 17 i Persondataforordningen har du ret til at kræve, at vi sletter dine personoplysninger uden unødig forsinkelse. Retten til sletning er ikke gældende, hvis behandlingen af personoplysninger for eksempel er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse (f.eks. lovpligtig arkivering), eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Ret til begrænsning af behandling: I henhold til betingelserne i artikel 18 i Persondataforordningen har du ret til at kræve, at vi begrænser behandlingen af dine personoplysninger.

Ret til dataportabilitet: I henhold til betingelserne i artikel 20 i Persondataforordningen har du ret til at kræve, at vi udleverer de personoplysninger, du har givet os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format.

Ret til tilbagetrækning af samtykke: Du kan til enhver tid trække dit samtykke til os vedrørende behandling af dine personoplysninger tilbage. Dette gælder også tilbagetrækning af samtykker, som er afgivet til os inden Persondataforordningen trådte i kraft, dvs. før den 25. maj 2018. Bemærk, at tilbagetrækning af samtykke kun gælder for fremtidig behandling. Databehandling, der er udført inden tilbagetrækningen, påvirkes ikke. Hvis du ønsker at trække dit samtykke tilbage, er en uformel meddelelse, for eksempel ved at sende en e-mail til os, tilstrækkeligt.

Ret til indsigelse: Du har ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger i henhold til betingelserne i artikel 21 i Persondataforordningen, hvorefter vi er forpligtet til at standse behandlingen af dine personoplysninger. Retten til indsigelse er kun gældende inden for de grænser, der er anført i artikel 21 i Persondataforordningen. Derudover kan vores interesser være i modstrid med afslutning af databehandlingen, og i så fald har vi ret til at behandle dine personoplysninger på trods af din indsigelse.

Ret til at klage til en tilsynsmyndighed: I henhold til artikel 77 i Persondataforordningen har du ret til at klage til en tilsynsmyndighed.

Godkendelse af din anmodning:

For at kunne bekræfte din identitet i forbindelse med en anmodning kan det være nødvendigt for os at bede om yderligere oplysninger for at behandle din anmodning. Vi kan ikke behandle dine anmodninger vedrørende beskyttelse af privatlivets fred, hvis vi ikke kan bekræfte din identitet. Såfremt vi ikke kan bekræfte din identitet, bruger vi de oplysninger, du har afgivet til os, til at framelde marketingrelaterede e-mails fra os på dine vegne.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os via dataprotection@aseaglobal.com. ASEA vil ikke forskelsbehandle dig, fordi du har sendt en anmodning om at udøve dine rettigheder vedrørende beskyttelse af privatlivets fred.

ASEAs privatlivsbeskyttelsesteam er uddannet til at hjælpe dig med at udøve din rettigheder vedrørende beskyttelse af privatlivets fred.

Hvis du ønsker at klage over os, kan du kontakte den lokale tilsynsmyndighed. Hvis du har problemer med at finde den relevante tilsynsmyndighed, bedes du kontakte vores privatlivsbeskyttelsesteam på dataprotection@aseaglobal.com, hvorefter vi vil hjælpe dig med at kontakte en tilsynsmyndighed.

© 2022 ASEA, LLC. All rights reserved.